Store Lyngdal Gården ligger i Østjylland mellem Århus og Silkeborg i et smukt, varieret, skovrigt og meget kuperet landskab.

Her har ægteparret Birgit Hansen & Niels Jensen haft grise siden 1987 og nu også limousine kvæg. Dyrene lever går ude i det fri året rundt, det giver en helt unik og skøn smag af kløvergræs og markens urter.
 
Frilandsgrisene supplerer den daglige kost med jagt efter rødder og svampe, orm, snegle og larver, men især bog og agern under markens gamle ege og bøge. Kalvene lever udelukkende af mælk og kløvergræs, og kødet er derfor rigt på omega3-fedtsyrer.
 
Kalvene oplever aldrig stress, de lever hele livet i det fri og bliver til sidst skudt ude på marken af gårdens erfarne jæger. Og til slut bliver bagdelen bogstaveligt talt en fordel for det er lige her det allerbedste kød sidder og forener velfærd og sundhed med velsmag.