På Snoremark er der ikke kun æblemjød på programmet.

På en hektar har vi plantet ca 150 engelske cider æbletræer, som i løbet af de næste par år skal være basis for vores cider produktion. Når vi taler om cider er det ikke den søde sodavands agtige, nej vi lægger os op af den engelske cider tradition.

Endvidere har vi en flok får af racen Såne. Den eneste danske fårerace, som er kendetegnet ved at være kul sorte ved lemningen, og siden hen glider de over i en chokolade farve, for med tiden at blive lidt grå som os andre. Fårene levere hvert år en flok dejlige lam, som er klar til salg i efteråret.
Du er velkommen til at kontakte os for lammekød.

Snoremark kommer af drengenavnet Snore, og gården kan føres flere hundrede år tilbage i tiden. Den nuværende gård er opført i 1880.